
Om os
EXP KONEKT er et initiativ grundlagt af en gruppe passionerede gamere med en fælles vision om at forene tro og gaming. Vores team, bestående af personer i alderen 19-45 år, har en lang og rig historie inden for computerspil. Vi har deltaget i mange LAN-events og har afholdt flere LAN-arrangementer.
Vi tror på, at gaming kan være en god måde at bygge relationer på og skabe positive fællesskaber. Med EXP KONEKT ønsker vi at skabe et rum, hvor vi kan udforske vores fælles interesser og vokse sammen som mennesker i troen på Gud.
Vi har udviklet EXP KONEKT for at skabe et inkluderende miljø, hvor kristne gamere kan mødes på tværs af generationer og baggrunde. Uanset om du er en erfaren LAN-veteran eller newbie, er du velkommen til at være en del af fællesskabet.
Vores mål er at arrangere LAN-events, hvor du kan dele din passion for både spil og tro, samtidig med at du får mulighed for at skabe nye venskaber og minder.
Holdet bag






Mission statement
I EXP KONEKT ønsker vi at sætte fokus på gaming som en værdifuld og meningsfuld hobby.
Ved det årlige LAN-party tilbyder vi en tryg ramme, hvor folk kan spille computerspil sammen, og hvor man kan være en aktiv del af et inkluderende kristent fællesskab.
Vi ønsker, det skal være et arrangement, hvor man frimodigt kan invitere sine venner med, uanset religiøs overbevisning, og hvor der er plads til at være sig selv.
